Cognitive timed up and go test (CTUG)

Please notice that this measure is no longer applied in STABLE!

The cognitive timed “up and go” test (CTUG) is designed to measure cognitive-motor interaction.

Motor task: The patient is instructed to perform the timed “up and go” test, wherein the patient from seated position stands up, walks 3 meters and return to seated position. This task is timed and the fastest performance of three trials is recorded (in seconds).

Cognitive task: In seated position the patient is instructed to classify objects as “soft” or “hard”. The rater read out loud objects from a standardized list of common objects like “house”, “grass”, “bicycle”. The patient is instructed to classify the object as fast as possible. After practicing 2-3 objects the patient is instructed to classify 10 objects. This task is timed, and the number of objects classified per second is calculated.

Dual-task: The patient is instructed to perform both tasks simultaneously, by walking “as fast as possible without compromising safety” and classifying “as many objects as possible” (i.e. new objects from the standardized list). The TUG task is calculated following the same procedure as in the single-task condition and the number of classified objects per second is counted and calculated within this timespan. The absolute dual-task cost is calculated for both tasks as dual-task performance − single-task performance. The relative dual-task cost is calculated as dual-task performance − single-task performance)/single-task performance * 100%.

Theoretically nine outcomes are possible for this paradigm: A negative, positive or no interference on one, or both tasks.

In the STABLE approach, only the dual-task cost of the motor task is applied for determine the patient´s relative performance of cognitive-motor interaction. But for evaluating change, dual-task cost of both motor and cognitive tasks must be regarded.

The standardized list of objects (in danish) can be accessed here.

Test description in danish

CTUG anvendes til at måle patientens kognitive motoriske interaktion.

Du skal bruge
  • Stop-ur
  • Stabil stol
  • Ordliste
Fremgangsmåde

Testen består af tre delelementer: Timed up and go (motorisk opgave), klassificering af ting (kognitiv opgave) og Kognitiv timed up and go (begge opgaver udført samtidig).

Timed up and go (TUG):

Patienten instrueres i fra siddende i en stol med ryggen til ryglænet at rejse sig, gå tre meter til en streg på gulvet, vende om og gå tilbage og sidde i stolen. Der tages tid med stopur fra tester siger , til at patienten igen sidder i stolen

Der gives tre forsøg. Den hurtigste udførelse angives.

 

Klassificering af ting:

Tester læser op fra en liste med ting. Patienten instrueres i at angive om tingene er hårde eller bløde. Antallet af sekunder, som det tager patienten at klassificere 10 ting angives.

 

Kognitiv timed up and go:

Patienten instrueres i at udføre begge opgaver samtidig. Patienten går tre meter til en streg på gulvet, vender om og går tilbage og sidder i stolen. Der tages tid med stopur fra tester siger , til at patienten igen sidder i stolen. Samtidig læser tester op fra listen med ting og patienten angiver om tingene er hårde eller bløde. Antallet af ting, som klassificeres af patienten under den motoriske opgave noteres.

 

Instruktion

Timed up and go:

”Når jeg siger Parat-Gå, skal du rejse dig og gå så hurtigt og sikkert som muligt til stregen på gulvet og gå tilbage til stolen og sætte dig ned igen.”

”Du må gerne anvende armlæn, når du rejser og sætter dig.”

Tester viser udførelsen.

”Parat-Gå”

Efter eventuel korrektion udføres opgaven igen to gange. Der tages tid med stopur under alle udførelser.

”Parat-Gå”

”Parat-Gå”

 

Kognitiv opgave:

”Jeg nævner nu nogle ting, og vil bede dig om at angive om de er hårde eller bløde”

”Hvis jeg fx siger bord – så siger du?”

”Hvis jeg fx siger trøje så siger du?”

”ok – altså sig blot hård eller blød alt efter hvad du synes”

10 ord fra ordlisten læses op, mens der tages tid med stopur.

 

Kognitiv timed up and go:

”Nu kombinerer vi de sidste to ting vi har gjort”

”Når jeg siger Parat-Gå, skal du rejse dig og gå så hurtigt og sikkert som muligt til stregen på gulvet og gå tilbage til stolen og sætte dig ned igen. Ligesom som før”

”men så snart jeg siger , begynder jeg også at nævne ting. Du skal så sige hård eller blød – alt efter hvad du synes. Ligesom før”

”Husk at sætte dig når du kommer tilbage til stolen”

Patienten er parat i stolen.

”parat-gå”

Patienten rejser sig og går. Tester læser op fra ordlisten. Der tages til med stopur fra tester siger , til at patienten igen sidder i stolen. Tester stopper med at nævne ting, når patienten igen sidder i stolen. Antallet af ting, som patienten klassificerede under bevægelse noteres.

 

Score

Absolutte ”Dual task cost” (DTC) for den motoriske opgave udregnes som forskellen i sekunder mellem TUG udført alene og udført samtidig med den kognitive opgave. Relative DTC udregnes som den procentvise forskel mellem TUG udført alene og udført samtidig med den kognitive opgave.

Absolutte ”Dual task cost” (DTC) for den kognitive opgave udregnes som forskellen i antal ord per sekund, som patienten nævner når opgaven udføres alene, og når opgaven udføres samtidig med at patienten udfører TUG. Relative DTC udregnes som den procentvise forskel mellem antallet af ord, som patienten nævner per sekund når opgaven udføres alene, og når opgaven udføres samtidig med at patienten udfører TUG.

I balanceprofilen angives både den relative DTC for den motoriske og den kognitive opgave. Kun den relative DTC for den motoriske opgave anvendes i den grafiske fremstilling af balanceprofilen.

Noter
  • Nogle patienter glemmer at sætte sig igen, når de kommer tilbage til stolen. Opgaven instrueres da igen og gentages.
  • Nogle patienter angiver tingene ved at sige ”det er da...hårdt”. Patienten instrueres da i blot at sige ”hård” eller ”blød” og opgaven gentages.
  • Det har ikke betydning for testresultatet, om patienten klassificerer de nævnte ting korrekt. Den kognitive opgaves formål er at tvinge patienten til at allokere kognitive ressourcer til en opgave, som er uafhængig af den motoriske opgave. Antallet af ting, som klassificeres per sekund, kvantificerer patientens præstation i den kognitive opgave – uanset om tingene klassificeres korrekt. Hvis patienten har udtalt tendens til fejlklassifikation (fx angiver alle ting i samme kategori) anbefales det dog at notere dette.