Maximum reach test (mReach)

The maximum reach test (mReach) is designed to measure the limits of stability.

The patient is instructed to stand facing a wall holding a bendable piece of plastic in the preferred hand. The plastic piece is placed between the thumb and index finger so that 4 cm is free. The patient is instructed to reach forward to touch the wall with the plastic piece, without compromising safety or seeking support on the wall. If the wall is reachable the patient is instructed to step further backwards. If the wall isn’t reachable, the patient is instructed to step forward. This procedure is continued until the patient only just is able to touch the wall with the plastic piece without seeking support on the wall and without falling forward or stepping.

During the procedure the assessor is standing next to the patient with one arm in front of the patient’s chest, being ready to catch the patient if necessary. When the patients maximal reach potential is approaching a mark using a chalk is placed on the floor in front of the patient´s big toe. For each trial a new mark is placed. When the final capacity is reached the score of the mReach is calculated as the distance from the final mark to the wall divided with the patient´s height.

No number of trials is defined but experience with more than 1000 patients in our clinic shows that between 4 to 6 trials of adjusting distance and reaching is necessary to find the patients maximal reach capacity. This usually completes the test in 1-2 minutes.

Test description in danish:

mReach anvendes til at måle patientens stabilitetsgrænser.

Du skal bruge:
  • Bøjeligt plastikstykke med markering af 4 cm. fra enden
  • Målebånd
  • Kridt
  • Plan og lodret væg
Fremgangsmåde:

Patienten instrueres i at stå med fronten mod en plan væg med fødderne parallelt og plastikstykket i patientens foretrukne hånd, så 4 cm. af plastikstykket holdes fri. Patienten skal række frem og røre ved væggen med plastikstykket, uden at støtte til væggen og uden at ændre fodposition.

Hvis patienten kan nå væggen med plastikstykket, skal patienten gå længere baglæns og række frem igen. Hvis patienten ikke kan nå væggen, skal patienten gå længere frem mod væggen og række frem igen. Patienten skal gentage forsøgene ved at justere fodafstanden til væggen og række frem indtil den maksimale fodafstand, hvor patienten kan nå væggen med plastikstykket, er fundet.

Placeringen af patientens storetå palperes i patientens sko, i samme side hvor patienten holder plastikstykket. For hvert forsøg markeres placeringen af patientens storetå med en kridtstreg på gulvet. Afstanden måles fra den markering, som har maksimale afstand til væggen, hvor patienten kan nå væggen uden at falde frem eller tage et skridt.

Under alle forsøg placerer tester sig ved siden af patienten med en arm foran patientens bryst (under patientens fremstrakte arm), så tester ikke rører patienten, men kan gribe patienten hvis patienten falder fremover.

Instruktion:

Tester viser hvordan patienten skal holde plastikstykket

”Du skal holde denne i hånden, således at din finger dækker markeringen”

Tester viser hvordan patienten skal række frem for at røre væggen

”Du skal række frem for at røre væggen. Hvis du kan nå væggen, så gå lidt tilbage og prøv igen”

”Hvis du stadig kan nå, så gå lidt længere tilbage og prøv igen. Bliv ved med at gå lidt tilbage eller frem og prøv indtil du lige akkurat kan nå væggen med plastikstykket”

”Jeg griber dig hvis du falder, men prøv at holde balancen selv”

Patienten rækker frem

”Godt, kan du gå lidt længere tilbage?”

Gentages indtil maksimale rækkelængde er fundet.

Score:

Testresultatet udregnes som den maksimale afstand fra væggen til storetå divideret med patientens højde.

Noter:
  • Antallet af forsøg er ikke begrænset. Typisk vil 4-6 forsøg være nødvendige for at patienten opnår maksimale rækkeafstand.
  • Patienten skal holde plastikstykket i den foretrukne hånd, hvilket som udgangspunkt bestemmes af patientens håndethed. Hvis patienten fx har smerter eller nedsat bevægelighed i den ene arm, anvendes den arm med bedste bevægelighed.
  • Patienten kan række frem ved at lade den ikke anvendte arm være fri eller støtte armen på patientens egen krop.
  • Nogle patienter vælger uhensigtsmæssige strategier for at række frem (fx bukker ikke i knæene eller hofte). Tester kan da instruere bedre strategier for at række frem.
  • Nogle patienter har svært ved at tage små skridt, for at justere fodafstanden til væggen. For at patienten opnår den korrekte fodposition, kan tester placere sin egen fod vinkelret på der, hvor patienten skal placere sin fod, og instruere patienten i at sætte foden op mod testers fod.
  • Hvis væggen er afsluttet med et fodpanel, medregnes tykkelsen af dette i angivelsen af afstanden fra væggen til patientens storetå.
  • For svagtseende patienter kan de være svært at se væggen, hvis denne er ensfarvet. Det anbefales da at sætte et mærke (fx ”post-it”) på væggen der hvor patienten rækker mod væggen.

Print